Dette foredrag udspringer af, at Jacob Nossell efterhånden har holdt rigtige mange foredrag for diverse fagfolk, praktikere og behandlere i den danske sundhedssektor, der er i berøring med personer med handicap i dagligdagen.

Med et økonomisk presset sundhedsvæsen, er der kommet stort et fokus på, hvordan man øger borgerens personlige motivation at deltage i aktiviteterne og behandlingerne for at opnå større empowerment.

Her er det vigtigt at sætte spot på, hvor stor rolle samarbejdet og samspillet i mellem borgeren og alle agenterne i sundhedsvæsnet spiller ind.

Budskabet er klart: Det skal være meningsfuldt for begge parter.

Det meningsfulde samarbejde
I gennem Jacobs lange videns-arbejde med kognitionsforskeren Kristian Moltke Martiny (post. doc. KU) beror “Det meningsfulde samarbejde” på en gensidelig dialog, forståelse og respekt.

Under disse klichefyldte fraser gemmer sig nogle værdifulde arbejdsredskaber. Først og fremmest skal aktiviteten give mening for borgeren, der bliver behandlet eller aktiveret.

Ikke fordi borgeren skal bestemme alt i relationen eller træningssituationen, men borgeren bør inddrages i behandlingen eller træningen, sådan at det bliver meningsfuldt og værdifuldt for vedkommende.

Det meningsfulde samarbejde bør reelt set være et samarbejde, hvor man tilstræber, at den behandlede borger selv forstår og får indsigt i vigtigheden og effekten i aktiviteten med behandleren. Dermed bliver der skabt en større grobund for empowerment og selvstændighed hos borgeren.

Øget ansvar
Når det gælder børn og unge med handicap – har fagfolk og personale ofte et øget ansvar, da der er mange forskellige (og ofte modsatrettede) interesser i spil, når de skal vælge, hvilket tilbud, træning eller aktivitet, der skal tilbydes eller igangsættes.

Ofte er det også et vilkår, at barnet/unge ikke kan varetage sine interesser selv, sammensat med bekymrede forældre og pårørende, er det vigtigt, at fagfolkene stoler på fagligheden – samtidigt med at de forbliver lydhør over for de forskellige ønsker og ideer.

Dette kan være udfordrerende, hvis man ikke skaber sig et overblik over, hvilke interesser der er i spil.

Jacob Nossell har altid været i behandling og berøring med den offentlige sundhedssektor. Han har således mere end 30-års erfaring i dette.

“Mit liv med handicap”

I godt 30 år har Jacob Nossell haft en tilværelse med spastisk lammelse. Han er nemlig født med en medfødt hjerneskade. I dette foredrag går Jacob tæt på sit eget liv – med fokus på de familiemæssige, uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige og ikke mindst de følelsesmæssige aspekter i det ”at have et fysisk og synligt handicap”.

Født ind i sundhedssektoren
Foredraget stiller bl.a. skarpt på, hvordan det er at blive født ind i sundhedssektoren, hvor man møder tonsvis af velmenende fagpersoner (fx ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger og læger), men også hvordan man kan blive fremmedgjort fra sin egen krop i processen.

Hvordan har man det egentlig, når man bliver trukket i gennem talrige behandlingsforløb, som man ikke rigtigt forstår så meget af som ung? Og hvordan tackler man jalousien, der kan opstå blandt ens andre søskende, når man får mere opmærksomhed generelt, end de fleste børn pga. sit handicap. 

Uddannelse og arbejdsmarkedet
I foredraget fortæller Jacob Nossell også, hvordan overgangen fra specialskole til almindelig folkeskole er – og hvilke nogle udfordringer og forhindringer man støder ind i gymnasiet, på universitetet og den helt store prøve: Arbejdsmarkedet, hvor Jacob Nossell til daglig arbejder som handicap-konsulent. Her rådgiver han virksomheder og organisationer om forskellige handicapspørgsmål. 

Følelserne:
Endeligt berører Jacob Nossell også det mere følelsesmæssigt aspekt i ”det at have et handicap”. Hvordan er det at være anderledes end alle andre? Hvordan forholder man sig, når folk ser den anden vej, misforstår en eller direkte mobber en? Er man et offer eller ej? Og findes der overhovedet noget, der er normalt? – Det svarer Jacob Nossell på i dette foredrag.

I dette foredrag fokuserer Jacob Nossell på, hvordan man fremmer den bedste inklusion og livskvalitet hos mennesker, der har et handicap eller en funktionsnedsættelse i det moderne samfund.

Foredragets hovedtema er: Hvordan kan man skabe de bedste samfundsmæssige og personlige rammer for at øge inklusion og livskvaliteten hos mennesker med handicap. Foredraget tager udgangspunkt i disse tre temaer:

Anerkendelse af individet
Først og fremmest skal man til at arbejde med anerkendelse frem for erkendelse. Der er stor forskel på, om man bliver anerkendt som individ, eller blot erkendt som gruppe.

Ægte inklusion er næsten umuligt at skabe, når kommunerne eller andre offentlige institutioner oftest tyer til deres gruppe- eller kassetænkning, når de skal håndtere borgere med handicap.

Man er derfor nødt til at anerkende og forholde sig til det enkelte individ fremfor blot erkende, at mennesker med handicap har nogle andre ønsker og behov i hverdagen end den almene dansker.

Fjern normalitetsbegrebet
For at øge livskvaliteten hos personer med handicap, kræver det også, at man nedtoner eller redefinerer normalitetsbegrebet. Mange mennesker med handicap tror, at de bliver lykkelige, hvis de blot bliver normale som alle andre mennesker.

Udfordringen er blot, at  selv ”normale” mennesker har svært ved at definere, hvad det vil sige at være ”normal”. Derfor er vi nødt til at gøre op med det traditionelle normalitetsbegreb og undersøge, hvad der giver mening for den enkelte borger og individ.

Handlingskraft og skizofreni
Mødet med det offentlig system er ofte forvirrende, når man lever med et handicap.

På den ene side opfordres og engageres man som borger med et handicap – til at se på mulighederne, drømmene og udviklingsmål – i stedet for at fokusere på begrænsningerne og det, man ikke kan. På anden side bliver man mødt af et offentligt system, der netop tvinger en til at fokusere på det, man ikke kan. – Ellers kan man ofte ikke bevilges den støtte og kompensation, der er nødvendig for at følge drømmene og mulighederne til dørs.

Vi er nødt er til at redefinere måden, hvordan vi ser handicap på i HELE den offentlige sektor for at give handlingskraften i livet tilbage til borgeren.

I dette foredrag går Jacob Nossell tæt på sit eget liv som ung/barn med handicap. – Problemstillingerne med jalousi i familien, tilværelsen på specialskolen Geelsgaardskolen i Virum, overgangen til den almindelige folkeskole – og et liv med behandling, træning og håndteringen af 100 pædagoger.